I det dynamiske landskab af cybersikkerhedstrends i 2024 må organisationer og enkeltpersoner navigere på en evigt foranderlig slagmark, hvor nye trusler og kompleksitet kræver proaktive foranstaltninger for at beskytte sig mod potentielle farer. Når vi går ind i dette år, er det afgørende at udforske de største cybersikkerhedstrusler og tendenser, der uden tvivl vil forme de digitale forsvarsstrategier i 2024.
Fremkomsten af AI-drevne angreb: Trend inden for cybersikkerhed afsløret
Kunstig intelligens (AI) inden for cybersikkerhed er ikke kun et værktøj til forsvar, men også et potentielt våben i hænderne på cyberkriminelle. Traditionelt har phishing-angreb været afhængige af social engineering-teknikker for at narre folk til at udlevere følsomme oplysninger. Men med fremkomsten af AI har cyberkriminelle fået et alarmerende forspring i deres ondsindede bestræbelser. Ved at udnytte maskinlæringsalgoritmer kan angribere analysere store mængder data for at skabe personlige og overbevisende beskeder, der omgår traditionelle sikkerhedsforanstaltninger.
AI hjælper ikke kun angribere med at udforme overbevisende phishing-meddelelser, men hjælper dem også med at undgå at blive opdaget af sikkerhedssystemer. Ved at udnytte AI-algoritmer kan cyberkriminelle analysere og efterligne legitime kommunikationsmønstre, hvilket gør det sværere for traditionelle sikkerhedstiltag at opdage ondsindet indhold.
Deepfake-trusler: Afsløring af cybersikkerhedstrenden med syntetiske trusler
Deepfake-teknologi forstærker yderligere den potentielle skade forårsaget af AI-drevne phishing-angreb. Med deep fakes kan angribere skabe realistisk lyd- og videoindhold, der udgiver sig for at være personer eller organisationer. Denne manipulerende teknik kan snyde selv de mest årvågne personer, underminere tilliden og gøre det lettere for phishing-forsøg at lykkes.
I juni 2023 forsøgte et udbredt svindelnummer med en realistisk computergenereret afbildning af Martin Lewis at skaffe penge til en formodet investeringsplan.
Eskalering af angreb i forsyningskæden: Tendenser inden for cybersikkerhed og tredjepartsrisiko
Cyberkriminelle skifter fokus til at gå efter det forbundne net af leverandører og serviceudbydere. Angreb på forsyningskæden forventes at eskalere i 2024 og udgøre en risiko for organisationer, der er afhængige af eksterne partnere til forskellige tjenester og produkter. Disse typer angreb har betydelige konsekvenser, og databrud koster i gennemsnit 4,64 millioner dollars.
Navigering i Security Awareness Training-processen med tredjepartsleverandører og medarbejdere rejser ofte flere kritiske spørgsmål:
- Er der et Security Awareness Training-program på plads for tredjepartsleverandøren?
- Bruger leverandøren phishing-simuleringer og andre værktøjer til at udbrede kendskabet til phishing?
Det er af afgørende betydning at vurdere effektiviteten af deres nuværende cyber security awareness-program. En sådan evaluering kan udpege potentielle svagheder eller områder, der skal forbedres, og sikre, at alle, der har adgang til virksomhedens ressourcer, modtager tilstrækkelig træning.
Zero Trust Security: En afgørende trend inden for cybersikkerhed i 2024
Zero Trust Security er en strategisk tilgang, hvor man ikke automatisk stoler på noget inden for eller uden for en organisations netværk. I stedet kræver den verifikation af alle personer og enheder, der forsøger at få adgang til ressourcer på netværket, uanset om de befinder sig inden for eller uden for netværkets perimeter.
Med stigningen i fjernarbejde, cloud-baserede tjenester og cybertrusler er traditionelle sikkerhedsforanstaltninger, der fokuserer på at beskytte netværkets perimeter, ikke længere tilstrækkelige. Organisationer vil sandsynligvis anvende en Zero Trust-tilgang til at sikre deres netværk, applikationer og data, hvilket minimerer risikoen for uautoriseret adgang.
Flere tilfælde af cyberkrigsførelse: Tendenser inden for cybersikkerhed i globale konflikter
Hyppigheden af cyberkrigshændelser er stigende. Faktisk indikerer en nylig undersøgelse fra Armis en global stigning i cyberkrigsangreb. Cyberkrigsførelse er en metode til at angribe en nation eller et land via internettet med det formål at forstyrre eller skade en regering, et militær eller en infrastruktur. De taktikker, der anvendes i cyberkrigsførelse, varierer meget, herunder økonomisk forstyrrelse, sabotage, angreb på elnettet, phishing og ransomware.
Øget lovgivningsmæssigt fokus på cybersikkerhed: Sådan navigerer du i compliance-tendensen
I 2024 vil det lovgivningsmæssige fokus på cybersikkerhed blive intensiveret. Regeringer og tilsynsorganer verden over forventes at håndhæve strengere regler og krav om overholdelse, hvilket får organisationer til at prioritere cybersikkerhedsforanstaltninger og databeskyttelse.
En af de vigtigste udviklinger på dette område er indførelsen af NIS2-direktivet, også kendt som netværks- og informationssikkerhedsdirektivet, et vigtigt stykke lovgivning, der har til formål at forbedre cybersikkerheden og beskytte kritisk infrastruktur i hele EU.
NIS2-direktivet vil bygge på sin forgænger, NIS-direktivet, og udvide dets anvendelsesområde til at dække en bredere vifte af sektorer, herunder digitale tjenester, væsentlige og vigtige enheder. Det betyder, at flere organisationer vil være forpligtet til at implementere risikostyringspraksis og rapportere større sikkerhedshændelser. Desuden foreslår NIS2-direktivet strengere tilsynsforanstaltninger og højere økonomiske sanktioner for manglende overholdelse, hvilket øger indsatsen for overholdelse af cybersikkerhed betydeligt.
Sikring af fremtiden - tilpasning til nye tendenser inden for cyber security trends
Når vi navigerer i det komplekse digitale landskab i 2024, ligger nøglen til cybersikkerhed i at holde sig informeret og proaktiv. De trusler og tendenser, der er skitseret ovenfor, understreger behovet for, at organisationer løbende tilpasser deres cybersikkerhedsstrategier, omfavner innovative teknologier og samtidig er på vagt over for nye risici. Ved at være på forkant med udviklingen kan vi i fællesskab opbygge en mere sikker digital fremtid.
