Hvis du skriver "Ethical Hacker", "Black Hat" eller "White Hat" i en søgemaskine, vil du ikke bare finde resultater om de seneste tilbud på hatte. Disse udtryk er dybt forbundet med informationssikkerhed og hacking af computersystemer. Men hvad har hats med hacking at gøre? Og hvad er en etisk hacker? Det er de spørgsmål, vi vil besvare i den følgende blogartikel.
Ethical Hacker: Først og fremmest, hvad er hacking egentlig?
Du har sikkert læst artikler om de "10 bedste campinghacks", som forklarer, hvordan man laver popcorn over bål, eller du har hørt om "life hacks", som kan gøre hverdagen lettere på en kreativ måde. "Hackere" er altså pr. definition mennesker, der bruger deres viden og kreativitet, ofte i forbindelse med teknologi, til at forstå, forbedre og ændre eksisterende systemer. Siden 1980'erne har begrebet dog undergået en negativ forvandling og indsnævring til IT-sikkerhedsområdet. I dag kalder man i daglig tale en person, der trænger ind i andres computersystemer, for en hacker.
Black hat, white hat og ethical hacker: Hvad er forskellen?
Hackere er næsten udelukkende tvivlsomme mennesker i hættetrøjer, der sidder og hamrer på tastaturer i et mørkt rum foran forskellige skærme. Det er også tydeligt i medierne, både i nyheder og spillefilm. Der bliver det klart: Ordet "hacker" har normalt negative konnotationer. Måske er det derfor, der er brug for andre beskrivelser for at skelne mellem hackere: Der tales mere og mere om black hat-hackere og white hat-hackere. Men hvordan adskiller de sig fra hinanden?
Begreberne stammer fra gamle westernfilm. Der adskilte de gode karakterer med hvide hatte sig fra deres onde modstykker, som bar sorte hatte. Og det er netop i den forstand, at vi finder "black hats" og "white hats" igen i hackerverdenen. For at skelne mellem godt og ondt hos hackere er vi nødt til at se på især to faktorer: deres motivation og legitimiteten af deres arbejde.
Black hats finder motivation i deres egen økonomiske vinding, men også cyberspionage, protester eller bare spændingen ved det. De forsøger at stjæle, kryptere eller ødelægge personlige data, finansielle oplysninger eller loginoplysninger og dermed skade dem, de angriber. De handler uden de angrebne personers eller virksomheders viden og gør sig derfor ansvarlige for retsforfølgelse.
Læs mere om det her: Hvordan bliver hackere fanget og afsløret?
"White hats", på den anden side, bruger deres evner til en god sag. Deres tilgang ligner black hat-hackernes, men med den forskel, at de ikke handler ulovligt. De arbejder for virksomheder eller organisationer som IT-specialister og hjælper med at afdække og lukke sikkerhedshuller gennem hacking. Deres motivation er at forbedre og sikre tekniske systemer. Flere og flere virksomheder gør brug af sådanne tjenester for at forhindre ondsindede cyberangreb.
Sondringen mellem sort og hvid, godt og ondt, er som alle andre steder for kortsigtet i IT-verdenen. Og så er der en tredje gruppe: de "grå hatte". De står mellem de to tidligere nævnte. De opdager sikkerhedshuller uden systemejernes samtykke eller viden, men rapporterer derefter problemerne til dem, der er berørt. De beder derefter om en økonomisk belønning for deres arbejde og/eller giver virksomhederne en tidsramme til at løse problemerne og offentliggør derefter sårbarhederne. De forfølger ikke deres mål med ondsindede hensigter. Deres motivation er at skabe opmærksomhed om problemet og at nyde selve hackingen. Denne type hacking er på grænsen til det ulovlige, da de arbejder uden tilladelse fra systemejerne og ofte får indsigt i følsomme data. Det faktum, at grænserne mellem white og black hat-hackere bliver mere og mere slørede, blev allerede bevist i en undersøgelse fra 2018 af Osterman Research.
Forståelse af en ethical hackers rolle
White hat-hackere og grey hat-hackere kaldes også "etiske hackere". Dette udtryk beskriver en ansvarlig tilgang til ens egne hackingfærdigheder og -resultater. Der findes endda kurser, konferencer og certifikater for etiske hackere, som ønsker at tilbyde deres arbejde officielt. For ud over en passende etisk holdning skal etiske hackere også opfylde andre krav: store tekniske færdigheder, evnen til at sætte sig i angribernes sted og en forståelse af værdien af de data og systemer, de skal sikre.
I denne sammenhæng husker du måske en sag, der blev fremhævet i medierne i maj 2021. Hackeren Lilith Wittmann afslørede sikkerhedshuller i CDU's valgkampagne-app. Hun informerede derefter partiet, forbundskontoret for informationssikkerhed og Berlins databeskyttelseskommissærer og gav dem mulighed for at løse problemet. Først da appen var offline, offentliggjorde hun sit arbejde. Denne tilgang kaldes også "ansvarlig afsløring" og er et eksempel på etisk hacking. Men sagen viser også, hvor svært det kan være at vurdere den slags arbejde i forhold til loven. I dette tilfælde indgav CDU en politianmeldelse mod Wittmann, hvilket ikke kun øgede den offentlige forlegenhed for partiet, men også resulterede i en officiel erklæring fra Chaos Computer Club (CCC) om, at de ikke længere ville påpege sikkerhedshuller over for partiet i fremtiden. Sagen blev droppet, fordi dataene var offentligt tilgængelige, og den juridiske situation kun kriminaliserer udspionering eller aflytning af adgangsbeskyttede data.
Dette eksempel viser endnu en gang, at etiske hackeres arbejde er vigtigt: Uden dem ville der være flere åbne sikkerhedshuller, som igen kunne udnyttes af black hat-hackere.
I øvrigt er hackernes farvepalet ved at blive udvidet. For eksempel kan du også læse om Red Hats, Blue Hats, Purple og Green Hats. Definitionerne af disse er dog nogle gange meget langt fra hinanden, så vi vil lade det blive ved dette for øjeblikket.
Læs mere her: Hvordan stopper man hackere på Facebook? Praktiske råd
