2018 har været et skelsættende år for overholdelse. Der har været fokus på databeskyttelse, og organisationer har været nødt til at revurdere hele deres databehandlingsprocesser for at overholde den nyligt indførte GDPR.
Der er ingen tvivl om, at denne lovgivning har været katalysator for forandring, men den foruroligende stigning i antallet af cyberangreb har også understreget vigtigheden af at beskytte værdifulde kundedata.
Efterhånden som angrebene bliver mere sofistikerede, er organisationer nødt til at blive mere proaktive i deres tilgang til cybersikkerhed for at sikre, at de er rustet til at håndtere disse nye trusler.
Det betyder, at de skal forsvare de data, de har, aggressivt og tage alle de nødvendige skridt for at sikre, at de ikke bliver den næste virksomhed, der bliver krænket og kommer på forsiderne af nyhederne.
På trods af denne forpligtelse til at forbedre datasikkerheden er der en række problemer, som organisationer kan støde på i det kommende år, og som udgør en trussel mod deres fortsatte overholdelse af reglerne.
De fem største it-regler og compliance-problemer, som organisationer vil stå over for i 2019
GDPR
Den meget omtalte GDPR trådte i kraft den 25. maj og danner et nyt grundlag for, hvordan organisationer behandler og håndterer data fremover. Lovgivningen har moderniseret databeskyttelsesreglerne og giver nu enkeltpersoner større kontrol over, hvem der indsamler og behandler deres data, hvad de bruges til, og hvordan de beskyttes.
Organisationer skal kunne dokumentere, at de overholder lovgivningen, ellers risikerer de store bøder på op til 4 % af den årlige globale omsætning eller 20 millioner euro. Bøderne vil også afhænge af, hvor alvorlig overtrædelsen er, og om organisationerne har taget skridt til at vise, at de overholder reglerne.
Den 25. maj var dog på ingen måde et slutpunkt for GDPR. Det er en løbende proces at påvise overholdelse af GDPR, og organisationer skal løbende identificere og håndtere risici for privatlivets fred og sikkerhed for at sikre, at de ikke falder i strid med lovgivningen.
Forordningen om databeskyttelse og beskyttelse af personoplysninger
Organisationer har brugt de sidste seks måneder på at få styr på GDPR, og de må allerede nu forberede sig på en ny EU-forordning, der kræver samme overholdelse i henhold til EU-lovgivningen.
Forordningen om beskyttelse af privatlivets fred forventes at blive gennemført inden for de næste 6-12 måneder, og den vil tage højde for teknologiske fremskridt og fokusere specifikt på privatlivets fred i forbindelse med elektronisk kommunikation. Dette vil omfatte data på websteder, sms, e-mail, sociale netværk, blogs, apps, VoIP, video, sociale medier og IoT-enheder.
Selv om der er en vis overlapning mellem GDPR og ePrivacy-forordningen, er den væsentligste forskel, at GDPR dækker håndtering af personoplysninger i alle former, mens ePrivacy-forordningen dækker elektronisk kommunikation. Organisationer skal påvise, at de overholder lovgivningen fuldt ud, ellers risikerer de samme høje bøder, som GDPR pålægger dem.
Databeskyttelsesforordningen vil gælde for alle og alle lande, der leverer elektroniske kommunikationstjenester til EU, men den forventes at få større konsekvenser for nogle sektorer end andre. Brancher som markedsføring, reklame og medier vil ikke kunne sende reklamemateriale til kunder uden deres forudgående samtykke.
Tredjeparts tjenesteudbydere
Cybersikkerhed og overholdelse er nu blevet nøgleprioriteter for organisationer, men et område, som ofte bliver overset, er deres tredjeparter. I de seneste år er det blevet normen for organisationer at bruge et væld af forskellige tredjepartsleverandører til at understøtte centrale forretningsfunktioner, og ofte vil mange af disse parter have adgang til virksomhedens interne systemer og data. Denne sammenkobling udgør en stor risiko for en organisations sikkerhed og overholdelse af reglerne.
Organisationer har måske jernhårde sikkerheds- og forsvarssystemer på plads, men hackere er kun alt for opmærksomme på, at den nemmeste måde at omgå disse forsvarssystemer på er at udnytte sårbarheder i tredjepartssystemer. Disse leverandører har typisk ikke de samme robuste cybersikkerhedsforsvar på plads og udgør et let svagt punkt for angreb.
Nogle af de største cyberangreb i historien er et resultat af brud på tredjepartsreglerne, og en nylig undersøgelse foretaget af Soha Systems viste, at 63 procent af alle cyberangreb kan spores enten direkte eller indirekte til tredjeparter.
Fremover vil organisationer være nødt til at vurdere deres cybersikkerhed fra flere vinkler og sikre, at deres eksterne leverandører overholder de rette retningslinjer og systemer. I henhold til GDPR er organisationer nu juridisk forpligtet til at forsikre tilsynsmyndighederne om, at deres tredjepartstjenesteudbydere overholder de nye regler ved at have gode cybersikkerheds- og privatlivskontroller på plads.
Medarbejdere
Medarbejderne er måske dit største aktiv, men de er også dit svageste led. Cyberkriminelle vil ofte gå efter en organisations medarbejdere, da de er den nemmeste måde at infiltrere et system på.
88 % af alle databrud kan tilskrives menneskelige fejl, så det er afgørende, at organisationer investerer i uddannelse af høj kvalitet i cybersikkerhed, så medarbejderne kan erkende den vigtige rolle, de spiller i beskyttelsen af følsomme virksomhedsdata.
Uddannelsen vil ikke kun uddanne personalet i de forskellige trusler, som de står over for internt, men den vil også omhandle de cybersikkerhedsrisici, som de står over for, når de arbejder eksternt. Fjernarbejde kan udgøre en alvorlig sikkerhedsrisiko, som kan gøre en organisations it-netværk, systemer og enheder meget sårbare over for angreb. Oplysningerne på mobile enheder er ekstremt værdifulde for cyberkriminelle, og de vil udnytte eventuelle sikkerhedsbrister til at stjæle disse følsomme data.
Effektiv uddannelse i cybersikkerhedsbevidsthed vil uddanne personalet, reducere risikoen for databrud og hjælpe med at opbygge en kultur med øget overholdelse af sikkerhedskravene.
Softwareadministration
Hvis organisationer skal overholde reglerne, skal de beskytte alle adgangspunkter for at sikre, at hackere ikke kan trænge ind i deres systemer. En af hovedårsagerne til cyberangreb er systemer, der ikke er blevet patchet. Der opdages hele tiden nye sårbarheder, og hvis der ikke foretages rettelser, vil hackere udnytte disse sårbarheder til at bryde ind i et netværk.
Patching sikrer, at alle de programmer, der anvendes i en organisation, er opdateret med de nyeste versioner, der er udgivet af producenten. Organisationer skal være proaktive i deres tilgang til patching for at sikre, at de er i stand til at opdage eventuelle sårbarheder, før en hacker gør det.
MetaPrivacy er designet til at levere den bedste praksis for overholdelse af databeskyttelse. Kontakt os for yderligere oplysninger om, hvordan vi kan hjælpe din organisation med at forbedre sin struktur for overholdelse af reglerne.
