Når man ser på titlen, er det første, man måske tænker: Hvorfor sammenligne de to ting med hinanden? Undervisning og læring - det er som at sammenligne æbler og pærer. På den ene side er der fokus på den, der lærer, og på den anden side på den, der underviser.
Men den konstante digitalisering, blandt andet på grund af Corona, sikrer, at videreuddannelse eller uddannelsesprocesser generelt (ofte tvunget) foregår digitalt. For elever og lærere er rammebetingelserne under forandring. Med den første nedlukning stod mange virksomheder, skoler, forvaltninger etc. pp. pludselig over for helt nye udfordringer og kunne ikke nå at træffe de nødvendige forberedelser. Processer skulle omlægges og tilpasses til fjerntliggende forhold - ikke en let opgave. Forelæsninger, seminarer eller efteruddannelseskurser afholdes for eksempel blot foran en skærm via live transmission i håb om, at det vil opnå den samme læringseffekt. Men det er desværre ikke nok. Med denne undervisningsform skal der tages højde for helt andre rammebetingelser. Men hvordan man løser dette problem, vil ikke blive diskuteret yderligere her. Tips til, hvordan digitale læreprocesser kan gøres interaktive, kan du f.eks. finde i følgende blogartikel: Hvordan kan digitale læreprocesser gøres interaktive?
Denne blogartikel vil først opsummere fordele og ulemper ved digital læring og face-to-face-undervisning og derefter udforske mulighederne og fordelene ved e-læring.
Face-to-face-undervisning
Lad os starte med face-to-face-undervisning, som har fundet sted næsten uændret i mange år. Det væsentlige ved denne form er den fysiske tilstedeværelse af den lærende og læreren. Fordelen her er frem for alt den personlige "ansigt til ansigt"-udveksling. Undervejs og også ved afslutningen af begivenhederne er der plads til diskussioner, spørgsmål og forslag. Det gør det muligt at få uløste problemer af vejen direkte. Desuden har erfaringen vist, at sammenlignet med webseminarer eller onlineforelæsninger er eleverne mere villige til at deltage aktivt. Sted og tid er dog som regel faste i denne form, hvilket gør det hele mindre fleksibelt. Desuden er det ikke ualmindeligt, at opmærksomheden hurtigt aftager efter et vist tidsrum. Især i forelæsninger med lidt interaktion sker det, at koncentrationen falder, og man kun er fysisk, men ikke mentalt, involveret. Her er det underviserens opgave at forhindre dette og fastholde opmærksomheden.
Digital læring
Lad os nu træde ind i en verden af digital læring, såkaldt e-learning. Her er det vigtigt at forstå nogle grundlæggende ting.
Hvad betyder e-learning? Hvilke former for e-learning findes der? Hvornår bliver det brugt? Hvad betyder begreberne webbaseret træning, mobil læring, blended learning og mikrolæring?
E-læring er visualisering af læringsindhold ved hjælp af digitale medieformater. En populær form for videnstilegnelse er læringsvideoer. Læringsvideoer bruges ikke kun i skolers eller virksomheders læringsprocesser, men også i den private sfære til frivillig videreuddannelse.
Vidste du, at udtrykket "e-learning" oprindeligt endda blev brugt om radio, tv og tekst-tv? Selv det at gemme læringsindhold på en diskette (floppy disk) blev betragtet som e-læring.
📺 📻 💾
Den moderne variant af e-læring er dog at betragte som langt mere vidtrækkende. Det aspekt, der skal fastholdes, er, at e-læring kan finde sted uafhængigt af sted og tid ved hjælp af intranet eller internet. Ved at forbinde en bred vifte af teknologier er den nu også mere multimedial og interaktiv. Kommunikationen kan udvides yderligere via e-mail, chatfunktioner, blogs eller sociale medier og muliggør en hurtig udveksling mellem lærere og elever, selv uden personlig kontakt. I nogle år er udtrykket "digital uddannelse" dog blevet brugt hyppigere i stedet for e-learning.
Web-baseret træning
Webbaseret uddannelse (WBT) omfatter alle webbaserede uddannelsesformater. Det betyder, at læringsindhold ikke længere kun kan tilgås via databærere. Det kan tilgås via nettet uafhængigt af tid og sted. Denne form kombinerer mange forskellige medieformater for at skabe variation og dermed intensivere læringsprocessen. Ved hjælp af grafik, billeder, videoer, forskellige opgaver, simuleringer eller kontrollerbare animationer opfordres eleverne til at engagere sig intensivt i læringsindholdet. Et kendetegn ved alle e-learning-formater er, at eleverne selv kan vælge tempoet og rækkefølgen af indholdet. På grund af de stadigt udviklende teknologier er WBT'er i stigende grad optimeret til mobile enheder. Det betyder, at grænsen mellem WBT og mobil læring gradvist forsvinder.
Mobil læring
Som navnet antyder, er mobil læring ikke et selvstændigt begreb for læring, men beskriver blot formen for tilgængelighed. Eleverne har mulighed for at få adgang til læringsindhold via smartphones eller tablets og kan også kommunikere via de tilsvarende enheder. Hensigten er at skabe mulighed for en forbindelse mellem arbejde og læring og at forbedre undervisnings- og læringsprocesserne som helhed. Jeg hører ofte fra kommuner, at ikke alle medarbejdere har en pc-arbejdsstation. Men hvis læringsindhold gøres tilgængeligt for mobile enheder, er en pc-arbejdsstation ikke altid nødvendig for digital læring. Undersøgelsen "eLearning Benchmarking" fra 2018 tog et grundigt kig på tendenser inden for mobil læring. Det afgørende argument mod brugen af mobil læring var ifølge 49,5 % af respondenterne manglen på infrastruktur og 36,2 % var omkostningerne. Af denne grund har mange virksomheder (49,5 % af dem, der muliggør mobil læring) allerede implementeret BYOD-konceptet ("bring your own devices"). I 49,5 % af de adspurgte virksomheder kan medarbejderne bruge deres egne mobile enheder til virksomhedsintern træning.1
Der er ingen tvivl om, at brugen af ens egen smartphone udgør en risiko for digital distraktion. Eleverne kan hurtigt miste fokus på læringsindholdet via sociale kommunikationskanaler i løbet af de respektive læringsenheder. Derudover er bekymringen hos samarbejdsudvalget, ledelsen og også eleverne selv forståelig på dette punkt. Desuden skal sikkerhedsspørgsmål afklares, og forbindelsen til learning management-systemet (LMS, hvis det er tilgængeligt) skal kontrolleres. Men overordnet set er der grund til optimisme på baggrund af de hidtidige effektanalyser. Mulighederne ved mobil læring ligger gemt i den øgede motivation og muligheden for selvstændig læring.
Blandet læring
Undervisningsprocesserne i blended learning-varianten er designet som en kombination af face-to-face-arrangementer og digitale læringsmedier. På den måde udnyttes fordelene ved begge formater fuldt ud, og ulemperne kompenseres gensidigt. På basis af digitale læringsmedier, såsom WBT'er eller læringsvideoer, læres læringsindholdet først selvstændigt i faser på flere uger og uddybes derefter i problemorienterede face-to-face-seminarer. Det er vigtigt at koordinere begge formater og betragte dem som en helhed. Målet er, at eleverne skal gennemgå de såkaldte læringssløjfer oftere ved at kombinere læringsformaterne. Dette omfatter formidling, anvendelse og refleksion over læringsindholdet for at sikre en bæredygtig læringssucces. Men også her kan dette læringsformat kun blive en succes, hvis på den ene side de tekniske forudsætninger er på plads, og på den anden side den pædagogisk-didaktiske viden er tilgængelig.
Mikrolæring
Til sidst vil vi se nærmere på begrebet mikrolæring. Siden 2000'erne er mikrolæring ofte blevet brugt i forbindelse med teknologistøttet læring og WBT'er. I lighed med mobil læring er mikrolæring ikke et selvstændigt læringskoncept. Det er snarere kendetegnet ved det mikroperspektiv, der anlægges på læringsprocessen. Indholdet består af små eller meget små enheder og kan derfor bearbejdes på meget kort tid. Her bruges ofte korte, forklarende videoer. Det er derfor en målbar mængde tid, der kan integreres i en læseplan eller et modul. Mikrolæring kan bruges til at undervise i individuelle færdigheder, kompetencer eller såkaldte vidensnuggets. Knowledge nuggets opsummerer de vigtigste aspekter af et emneområde på 15-20 minutter. Mikrolæring er derfor særligt velegnet til f.eks. en gentagende, aktiverende, reflekterende, konstruktivistisk eller endda behavioristisk læringsform. Det er en populær form for læring i virksomheder eller på arbejdspladsen.
Så hvad er bedst? Digital læring eller ansigt-til-ansigt-undervisning?
Om det ene eller det andet er bedre, kan ikke siges generelt. Men én ting er sikkert: Man skal gøre begge dele rigtigt; kun da kan det fungere. I tilbagevendende bevidstgørelsesaktiviteter går tendensen klart i retning af digital læring for at maksimere fleksibiliteten og effektiviteten af de anvendte ressourcer. Ved hjælp af e-læringskurser kan man tilegne sig og afprøve viden på egen hånd og derefter, om nødvendigt, uddybe eller diskutere den på fysiske møder eller seminarer. I omfattende efteruddannelsestiltag anvendes blended learning-konceptet ligeledes i stigende grad, hvor de enkelte læringsformater kobles sammen. Det betyder, at de online-styrede selvlæringsfaser løbende koordineres med de tilbagevendende klasseværelsesarrangementer og bygger på hinanden.
1Siepmann, F.(2018). Teilstudie Mobile Learning im praktischen Einsatz.
Abgerufen von https://www.time4you.de/wp-content/uploads/dlm_uploads/2018/08/eLearningJournal_Benchmarking_Studie_BMS2018.pdf [03.03.2021]
